Automation // Sådan arbejder vi

Hvad vi helt konkret kan tilbyde vores kunder, beskrives bedst ved at gennemgå en typisk opgave vi ofte løser for vores typiske kunder.

Vi er specialister i automatiseringsløsninger, der styrer, regulerer og overvåger processer, og en væsentlig del af vores opgaver udføres på spildevandsrenseanlæg.

Der bygges ikke mange nye renseanlæg i Danmark. Derfor kommer NHL-Automation som regel ind i billedet, når automatikken på eksisterende anlæg skal udskiftes, udbygges eller renoveres.

NHL-Automation har gennemført et utal af disse renoveringsprojekter, og vi kan alle de krævede discipliner til fingerspidserne.

Renovering af automatikken på et spildevandsrenseanlæg.
Renovering af automatikken på et spildevandsrenseanlæg kræver først og fremmest en grundig kortlægning af det eksisterende anlæg. Vi kan ikke designe og installere et nyt anlæg, før vi kender alle detaljer omkring processerne og el-opbygningen på det eksisterende.

Nye tegninger
Tegningsgrundlaget for det eksisterende anlæg er ofte så dårligt opdateret, at vi er nødsaget til at genskabe det fra bunden af.

Rekonstruktionen foregår som en slags reverse engineering, hvor vi med udgangspunkt i de eksisterende programmer kan gennemskue processerne og se, hvordan de indbyrdes hænger sammen.

Design af anlæg
Når tegningerne er klar, skal vi i samarbejde med kunden og eventuelt en ekstern rådgiver beslutte hvordan det nye anlæg skal fungere og dermed bygges op rent styringsteknisk.

Vores omfattende og altid opdaterede viden omkring automation i renseanlæg er en vigtig ingrediens i denne proces, og vi betragter det som en naturlig del at vores ydelse at rådgive kunden så drift og proces hænger optimalt sammen.

Programmering og installation
Når planerne for det nye anlæg er på plads, opbygger vi den nye struktur. Vi programmerer den nye overvågningssoftware og opbygger nye overvågningsbilleder.

Vi har i NHL-Automation samlet stor knowhow og erfaring med følgende specifikke produkter:

Siemens Simatic S5 & S7.
VIPA.
PLC konvertering af Siemens S5 til Simens S7 eller VIPA.
Allen-Bradley SLC500, PLC5, MicroLogix & ControlLogix, Proface og Unitronic.

 

 

LOGIMATIC       Kirke Værløsevej 20B 3500 Værløse      nhl@logimatic.dk